Zzz Zzz… I’m back ;) Tour de Garden Route

Ja ja jeg ved det godt – det er ikke god still at ignorere sin blog i over en måned.  Men nu er jeg altså tilbage og det bogstaveligtalt. Jeg kom tilbage til Stellenbosch i sidste uge efter knap to ugers ’road trip’ med Miss America (alias Amanda) og Hr og Fru Sverige (kendt som Marcus og Hanna). Sammen tilbragte vi ’efterårsferien’ i vores lille hvid Citi Golf på den åbne landevej.

Little Brak River
Første etape havde start i Stellenbosch og mål i Little Brak River (nær Mossel Bay) – hvor et ældre engelsk ægtepar gavmildt lånet os deres sommerhus ved floden.  Vi startede friskt ud med en gåtur til nærmeste tankstation efter startkabler – så var standarten jo lagt. Små 5 timer senere nåede vi godt stegte frem til sommerhuset. Et hyggeligt lille sted, der til forveksling kunne minde lidt om en dansk kolonihave.  Vi fik en hurtig rundvisning: stue, køkken, kæmpe edderkopper, badeværelse. Hov, spol lige tilbage – Hvorfor i himmelens navn har I edderkopper på størrelse med middagstallerkner gående frit omkring? Nå okay, de æder myg! Jaså, det forklar jo alt – I think not!

Vi tilbragte to dage i Little Brak River med at bygge lejrbål, ro i kano, slappe af ved stranden og tælle edderkopper. Gud forbyde en pludselig skulle forsvinde og eksempelvis finde sig tilrette i min rygsæk. Generelt, hvis man ser bort fra dyrelivet, var der en hjemlig stemning over det lille sted. Men den stemning gik hurtig fløjten, når man sidder og nyder en kop te på verandaen og opdager, at det ikke er pindsvin, der vandre henover græsplænen, men kæmpe skildpadder.




Monkeyland and Birds of Eden

Men efter to hviledage gik turen til Monkeyland and Birds of Eden. I Monekyland – et naturreservat for aber, der har tilbragt det meste af deres liv i fangenskab – opfriskede vi vores bekendtskab med Hr Nilsson og resten af den behårede familie.

Birds of Eden kan bedst beskrives som et kæmpe fuglebur, der gav uhyggelige konnotationer til Jurassic Park III. Ja, jeg følger faktisk, det er passende at citere Dr. Ian Malcolm: ”Oh, yeah. Oooh, ahhh, that's how it always starts. Then later there's running and screaming”. Efter en lille time i buret, blev Marcus angrebet af to særdeles aggressive kakaduer – hvilket resulterede i, at Marcus måtte flygte ind på nærmeste toilet og pænt vente til, at kakaduerne opgav deres forsøg på at bryde døren op.  

Marcus hvor er du?

Addo Elephant National Park

Efter godt 725 km nåede vi til Port Elizabeth (Eastern Cape). Her besøgte vi Syd Afrikas tredje største natur reservat, Addo Elephant National Park. Det var vildt fantastisk! Vi fik lov at komme helt tæt på dyrene, måske lidt for tæt. Vi kommer tøffende igennem parken i vores lille Golf, da vi må stoppe op – en flok elefanter blokere vejen. Kameraerne fløj selvfølgelig op ad taskerne og der blev fotograferet på livet løs. Men elefanterne begyndte at blive urolige og de voksne begyndte at plaffe med ørene og løbe truende hen imod os. Vi konstaterede hurtigt at sammenlignet med bare en voksen hun elefant, svarede vores Golf til en fluevægter og elefanten til en sværvægter. Derfor forsøgte vi at pakke tilbage, men vi nåede ikke mange meter før en anden flok elefanter kom løbende bagfra. Der var musestille i bilen! Heldigvis dukkede en lille blå dyttende Golf magen til vores egen op bag os – og elefanterne forsvandt ind i buskadset.

Plettenberg Bay og Wilderness

Okay nu gider jeg altså ikke skrive mere… Kort fortalt: vi nød resten af ferien med mere safari, kano og vandreture.