Zzz Zzz… I’m back ;) Tour de Garden Route

Ja ja jeg ved det godt – det er ikke god still at ignorere sin blog i over en måned.  Men nu er jeg altså tilbage og det bogstaveligtalt. Jeg kom tilbage til Stellenbosch i sidste uge efter knap to ugers ’road trip’ med Miss America (alias Amanda) og Hr og Fru Sverige (kendt som Marcus og Hanna). Sammen tilbragte vi ’efterårsferien’ i vores lille hvid Citi Golf på den åbne landevej.

Little Brak River
Første etape havde start i Stellenbosch og mål i Little Brak River (nær Mossel Bay) – hvor et ældre engelsk ægtepar gavmildt lånet os deres sommerhus ved floden.  Vi startede friskt ud med en gåtur til nærmeste tankstation efter startkabler – så var standarten jo lagt. Små 5 timer senere nåede vi godt stegte frem til sommerhuset. Et hyggeligt lille sted, der til forveksling kunne minde lidt om en dansk kolonihave.  Vi fik en hurtig rundvisning: stue, køkken, kæmpe edderkopper, badeværelse. Hov, spol lige tilbage – Hvorfor i himmelens navn har I edderkopper på størrelse med middagstallerkner gående frit omkring? Nå okay, de æder myg! Jaså, det forklar jo alt – I think not!

Vi tilbragte to dage i Little Brak River med at bygge lejrbål, ro i kano, slappe af ved stranden og tælle edderkopper. Gud forbyde en pludselig skulle forsvinde og eksempelvis finde sig tilrette i min rygsæk. Generelt, hvis man ser bort fra dyrelivet, var der en hjemlig stemning over det lille sted. Men den stemning gik hurtig fløjten, når man sidder og nyder en kop te på verandaen og opdager, at det ikke er pindsvin, der vandre henover græsplænen, men kæmpe skildpadder.




Monkeyland and Birds of Eden

Men efter to hviledage gik turen til Monkeyland and Birds of Eden. I Monekyland – et naturreservat for aber, der har tilbragt det meste af deres liv i fangenskab – opfriskede vi vores bekendtskab med Hr Nilsson og resten af den behårede familie.

Birds of Eden kan bedst beskrives som et kæmpe fuglebur, der gav uhyggelige konnotationer til Jurassic Park III. Ja, jeg følger faktisk, det er passende at citere Dr. Ian Malcolm: ”Oh, yeah. Oooh, ahhh, that's how it always starts. Then later there's running and screaming”. Efter en lille time i buret, blev Marcus angrebet af to særdeles aggressive kakaduer – hvilket resulterede i, at Marcus måtte flygte ind på nærmeste toilet og pænt vente til, at kakaduerne opgav deres forsøg på at bryde døren op.  

Marcus hvor er du?

Addo Elephant National Park

Efter godt 725 km nåede vi til Port Elizabeth (Eastern Cape). Her besøgte vi Syd Afrikas tredje største natur reservat, Addo Elephant National Park. Det var vildt fantastisk! Vi fik lov at komme helt tæt på dyrene, måske lidt for tæt. Vi kommer tøffende igennem parken i vores lille Golf, da vi må stoppe op – en flok elefanter blokere vejen. Kameraerne fløj selvfølgelig op ad taskerne og der blev fotograferet på livet løs. Men elefanterne begyndte at blive urolige og de voksne begyndte at plaffe med ørene og løbe truende hen imod os. Vi konstaterede hurtigt at sammenlignet med bare en voksen hun elefant, svarede vores Golf til en fluevægter og elefanten til en sværvægter. Derfor forsøgte vi at pakke tilbage, men vi nåede ikke mange meter før en anden flok elefanter kom løbende bagfra. Der var musestille i bilen! Heldigvis dukkede en lille blå dyttende Golf magen til vores egen op bag os – og elefanterne forsvandt ind i buskadset.

Plettenberg Bay og Wilderness

Okay nu gider jeg altså ikke skrive mere… Kort fortalt: vi nød resten af ferien med mere safari, kano og vandreture.

Lilleput fodbold + de grønne rummænd fra Toy Story = RUGBY

Hmm… Rugby! Ja, det er nu en underlig sport. Men rugby er næsten som en religion/livsstil hernede, eller som Andrew siger: ”Vi er rigtige mænd, vi spiller rugby”. Hvilket i mine ører lyder mere som en kær gryntende hulemand, der siger: ”Jeg mand, jeg kast sten” – Rugby virker i hvert fald lidt primitivt.

Den bedste beskrivelse er nok i virkeligheden: lilleput fodbold møder de små grønne rummænd fra Toy Story. Der er ingen systematik eller taktik, alle løber efter bolden; ingen opdækning, intet overblik, et stort kaos – præcis som i lilleput fodbold – ”Kom nu Tobias! Angrib, angrib – opdækning er for tøser og hvis du kan få en af de andre til at græde, så bliver far rigtig stolte”. Og hver gang bolden bliver sparket/kastet op i luften, eller ’forsvinder’ som et resultat af manglende overblik, stopper alle op og kigger efter den – præcis som de grønne rummænd i Toy Story – ”Uuu Kloooen”.

Denne beskrivelse af rugby er selvfølgelig på mere end en måde mangelfuld/fuldstændig forkert - men igen, jeg er jo bare en naiv dansker - måske overgår rugby i virkeligheden min forstand!

Men det er da altid noget, at Stellenbosch University har de bedste lilleputter/rummænd – bedre kendt som Maties Rugby. ’Vi’ vandt ca. 35-10!

"Uuu Klooen"

Johanna og mig - Go Maties!

'Fast' food? Nej, kun food og hockeystave

En ganske almindelig tidlig lørdag morgen i SA…

Klokken er 04.30, og vi er på vej hjem fra den lokale bar, Springboks, da trangen til en burger melder sig. Heldigvis bor vi ved siden af en McDonald’s, men køen er umenneskelig lang.

What to know about South Africa: Begrebet ‘fast food’ lever i bedste velgående, men selve fænomenet er ikkeeksisterende. Eksempel: Du er virkelig heldig, hvis du får udleveret din mad hos McDonald’s indenfor 20 min – generelt er de ubeskriveligt langsomme til at ekspedere hernede. Og det selvom, at McDonald’s har ’coaches’ ansat til at ’skynde’ på de ansatte og derved få dem til at sætte tempoet op.

Så vi træffer det logiske valg og stiller os i kø i deres ’drive in’ – og ja, det går betydeligt hurtigere. Så begynder den mand dog, som bliver ekspederet 2 biler længere fremme – og som fra nu af vil blive omtalt som Idiot nr. 1 – at skændes med ekspedienten. Efter godt og vel 5-10 minutters mundhuggeri frem og tilbage begynder bilen, der holder bag Idiot nr. 1. og som er foran os, at gasse op igen og igen. Denne provokation pisser Idiot nr. 1 så meget af, at han retter sin vrede mod de tre mænd i bilen, der fra nu af vil blive omtalt som dum, dummere og dummest. Hele balladen ender med, at Idiot nr. 1 trækker en hockeystav frem fra bagsædet og begynder at slå på bilen, der tilhøre dum, dummere og dummest – som ’selvfølgelig’ reagerer ved at trække deres egne hockeystave frem fra bagagerummet og slå på Idiot nr. 1’s bil.

Og eftersom vi af uforklarlige årsager ikke har vores egen hockeystav på os, vælger vi at fortrække, før flere stave kommer ind i billedet. På vej væk støder vi tilfældigvis på en politimand, der sidder og slumre i sin bil. Som de samvittighedsfulde borgere vi nu er, gør vi selvfølgelig ham opmærksom på balladen – råbene er nu så høje, at det kan undre, at han ikke reagerer, specielt eftersom flere tumper kommer løbende forbi politibilen med deres hockeystave over hovedet. Han ’skynder sig’ (så meget som man nu kan i Afrika) ud af bilen og med trukket pistol går han hen til McDonald’s. Han orienterer sig rundt om hjørnet og konkluderer, at det er for meget arbejde og for mange hockeystave for en enkelt bevæbnet ordensmand og kalder derefter på assistance over radioen.

Vi forlader kamppladsen stille og roligt – og konstatere, at Afrika virkelig er anderledes.

Jubii! De første billeder, det har også kun taget mig en måned - Undskyld

Ja her bor jeg :)



Det første 'vilde', dyr jeg kom i nærkontakt med - SA det må du da kunne gøre bedre!!!



Stellenbosch University



Cape Town og mig!

Here's flipping cool!

Jeg har nu boet i den lille studieby Stellenbosch, Western Cape, i lidt over to uger. Kort fortalt er her helt vildt fantastisk. Men lad os for god ordens skyld begynde med begyndelsen. Jeg ankom til Cape Town lufthavn tidligt søndag d. 16. januar, og efter små 5 timers paskontrol-limbo betrådte jeg endelig sydafrikansk jord.
En lille køretur senere stod jeg foran et lejlighedskompleks, som nemt kan forveksle med Fort Knox. Her stod jeg så og ventede, indtil de tre gitterporte gled til side, og min midlertidige ’flatmate’ Stephen kom til syne. Andrew, Stephen’s storebror, som jeg deler lejligheden med nu, befandt sig på daværende tidspunkt stadig i Namibia. Tilstedeværelsen af diverse sikkerhedsforanstaltninger (gitter for døre og vinduer, automatiske porte, pigtrådshegn m.m.) fik den lille paranoide dansker inden i mig til at tænke over, hvordan jeg skulle komme ud, hvis der udbrød brand, og hele molevitten nu kortsluttede. 

Den første uge gik med orientering, hvor alle os internationale studerende fik et overlevelses kursus i ”what to do and what NOT to do” i Sydafrika. Der var for det meste tale om praktiske informationer – ikke videre spændende. Vi blev bl.a. frarådet at gå på vandretur alene i de omkringliggende bjerge, eftersom de havde haft et par uheldige oplevelser med leoparder – Say what?!!
Samtidig blev vi forberedt på, hvordan vi nu bedst takler det kulturchok, vi uden tvivl vil opleve. Og i den forbindelse blev vi rådet til at: ’ride den positive bølge, så længe det overhoved var muligt’, eftersom det her jo nu engang er Afrika. Personlig valgte jeg dog at drukne i bølgen samme dag – da jeg i arrigskab, over at have gået forvildet rundt i Stellenbosch i nogle timer, kylede mit bykort i nærmeste skraldespand.  Gadenavne er ikke noget, de gør det store ud af hernede – hvilket er problematisk, når stedsans for mit vedkommende ligeså godt kan være en by i Rusland.

Den smukke sydafrikanske natur fik mig dog hurtigt op på bølgen igen. Stellenbosch er en gammel by, som fungerer som centrum for de mange forskellige vingårde, der omgiver den.
Trods de mange sikkerhedsforanstaltninger er min lejlighed helt perfekt. Den ligger lige ved siden af campus og fem minutter fra centrum – tak gumtree.co.za. Det skal dog siges, at vi ikke har nogen ovn, eftersom Andrew mente, at det var mere praktisk at bytte den til et barskab – What can I say?