En ganske almindelig tidlig lørdag morgen i SA…
Klokken er 04.30, og vi er på vej hjem fra den lokale bar, Springboks, da trangen til en burger melder sig. Heldigvis bor vi ved siden af en McDonald’s, men køen er umenneskelig lang.
What to know about South Africa: Begrebet ‘fast food’ lever i bedste velgående, men selve fænomenet er ikkeeksisterende. Eksempel: Du er virkelig heldig, hvis du får udleveret din mad hos McDonald’s indenfor 20 min – generelt er de ubeskriveligt langsomme til at ekspedere hernede. Og det selvom, at McDonald’s har ’coaches’ ansat til at ’skynde’ på de ansatte og derved få dem til at sætte tempoet op.
Så vi træffer det logiske valg og stiller os i kø i deres ’drive in’ – og ja, det går betydeligt hurtigere. Så begynder den mand dog, som bliver ekspederet 2 biler længere fremme – og som fra nu af vil blive omtalt som Idiot nr. 1 – at skændes med ekspedienten. Efter godt og vel 5-10 minutters mundhuggeri frem og tilbage begynder bilen, der holder bag Idiot nr. 1. og som er foran os, at gasse op igen og igen. Denne provokation pisser Idiot nr. 1 så meget af, at han retter sin vrede mod de tre mænd i bilen, der fra nu af vil blive omtalt som dum, dummere og dummest. Hele balladen ender med, at Idiot nr. 1 trækker en hockeystav frem fra bagsædet og begynder at slå på bilen, der tilhøre dum, dummere og dummest – som ’selvfølgelig’ reagerer ved at trække deres egne hockeystave frem fra bagagerummet og slå på Idiot nr. 1’s bil.
Og eftersom vi af uforklarlige årsager ikke har vores egen hockeystav på os, vælger vi at fortrække, før flere stave kommer ind i billedet. På vej væk støder vi tilfældigvis på en politimand, der sidder og slumre i sin bil. Som de samvittighedsfulde borgere vi nu er, gør vi selvfølgelig ham opmærksom på balladen – råbene er nu så høje, at det kan undre, at han ikke reagerer, specielt eftersom flere tumper kommer løbende forbi politibilen med deres hockeystave over hovedet. Han ’skynder sig’ (så meget som man nu kan i Afrika) ud af bilen og med trukket pistol går han hen til McDonald’s. Han orienterer sig rundt om hjørnet og konkluderer, at det er for meget arbejde og for mange hockeystave for en enkelt bevæbnet ordensmand og kalder derefter på assistance over radioen.
Vi forlader kamppladsen stille og roligt – og konstatere, at Afrika virkelig er anderledes.
Klokken er 04.30, og vi er på vej hjem fra den lokale bar, Springboks, da trangen til en burger melder sig. Heldigvis bor vi ved siden af en McDonald’s, men køen er umenneskelig lang.
What to know about South Africa: Begrebet ‘fast food’ lever i bedste velgående, men selve fænomenet er ikkeeksisterende. Eksempel: Du er virkelig heldig, hvis du får udleveret din mad hos McDonald’s indenfor 20 min – generelt er de ubeskriveligt langsomme til at ekspedere hernede. Og det selvom, at McDonald’s har ’coaches’ ansat til at ’skynde’ på de ansatte og derved få dem til at sætte tempoet op.
Så vi træffer det logiske valg og stiller os i kø i deres ’drive in’ – og ja, det går betydeligt hurtigere. Så begynder den mand dog, som bliver ekspederet 2 biler længere fremme – og som fra nu af vil blive omtalt som Idiot nr. 1 – at skændes med ekspedienten. Efter godt og vel 5-10 minutters mundhuggeri frem og tilbage begynder bilen, der holder bag Idiot nr. 1. og som er foran os, at gasse op igen og igen. Denne provokation pisser Idiot nr. 1 så meget af, at han retter sin vrede mod de tre mænd i bilen, der fra nu af vil blive omtalt som dum, dummere og dummest. Hele balladen ender med, at Idiot nr. 1 trækker en hockeystav frem fra bagsædet og begynder at slå på bilen, der tilhøre dum, dummere og dummest – som ’selvfølgelig’ reagerer ved at trække deres egne hockeystave frem fra bagagerummet og slå på Idiot nr. 1’s bil.
Og eftersom vi af uforklarlige årsager ikke har vores egen hockeystav på os, vælger vi at fortrække, før flere stave kommer ind i billedet. På vej væk støder vi tilfældigvis på en politimand, der sidder og slumre i sin bil. Som de samvittighedsfulde borgere vi nu er, gør vi selvfølgelig ham opmærksom på balladen – råbene er nu så høje, at det kan undre, at han ikke reagerer, specielt eftersom flere tumper kommer løbende forbi politibilen med deres hockeystave over hovedet. Han ’skynder sig’ (så meget som man nu kan i Afrika) ud af bilen og med trukket pistol går han hen til McDonald’s. Han orienterer sig rundt om hjørnet og konkluderer, at det er for meget arbejde og for mange hockeystave for en enkelt bevæbnet ordensmand og kalder derefter på assistance over radioen.
Vi forlader kamppladsen stille og roligt – og konstatere, at Afrika virkelig er anderledes.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar