'Fast' food? Nej, kun food og hockeystave

En ganske almindelig tidlig lørdag morgen i SA…

Klokken er 04.30, og vi er på vej hjem fra den lokale bar, Springboks, da trangen til en burger melder sig. Heldigvis bor vi ved siden af en McDonald’s, men køen er umenneskelig lang.

What to know about South Africa: Begrebet ‘fast food’ lever i bedste velgående, men selve fænomenet er ikkeeksisterende. Eksempel: Du er virkelig heldig, hvis du får udleveret din mad hos McDonald’s indenfor 20 min – generelt er de ubeskriveligt langsomme til at ekspedere hernede. Og det selvom, at McDonald’s har ’coaches’ ansat til at ’skynde’ på de ansatte og derved få dem til at sætte tempoet op.

Så vi træffer det logiske valg og stiller os i kø i deres ’drive in’ – og ja, det går betydeligt hurtigere. Så begynder den mand dog, som bliver ekspederet 2 biler længere fremme – og som fra nu af vil blive omtalt som Idiot nr. 1 – at skændes med ekspedienten. Efter godt og vel 5-10 minutters mundhuggeri frem og tilbage begynder bilen, der holder bag Idiot nr. 1. og som er foran os, at gasse op igen og igen. Denne provokation pisser Idiot nr. 1 så meget af, at han retter sin vrede mod de tre mænd i bilen, der fra nu af vil blive omtalt som dum, dummere og dummest. Hele balladen ender med, at Idiot nr. 1 trækker en hockeystav frem fra bagsædet og begynder at slå på bilen, der tilhøre dum, dummere og dummest – som ’selvfølgelig’ reagerer ved at trække deres egne hockeystave frem fra bagagerummet og slå på Idiot nr. 1’s bil.

Og eftersom vi af uforklarlige årsager ikke har vores egen hockeystav på os, vælger vi at fortrække, før flere stave kommer ind i billedet. På vej væk støder vi tilfældigvis på en politimand, der sidder og slumre i sin bil. Som de samvittighedsfulde borgere vi nu er, gør vi selvfølgelig ham opmærksom på balladen – råbene er nu så høje, at det kan undre, at han ikke reagerer, specielt eftersom flere tumper kommer løbende forbi politibilen med deres hockeystave over hovedet. Han ’skynder sig’ (så meget som man nu kan i Afrika) ud af bilen og med trukket pistol går han hen til McDonald’s. Han orienterer sig rundt om hjørnet og konkluderer, at det er for meget arbejde og for mange hockeystave for en enkelt bevæbnet ordensmand og kalder derefter på assistance over radioen.

Vi forlader kamppladsen stille og roligt – og konstatere, at Afrika virkelig er anderledes.

Jubii! De første billeder, det har også kun taget mig en måned - Undskyld

Ja her bor jeg :)



Det første 'vilde', dyr jeg kom i nærkontakt med - SA det må du da kunne gøre bedre!!!



Stellenbosch University



Cape Town og mig!

Here's flipping cool!

Jeg har nu boet i den lille studieby Stellenbosch, Western Cape, i lidt over to uger. Kort fortalt er her helt vildt fantastisk. Men lad os for god ordens skyld begynde med begyndelsen. Jeg ankom til Cape Town lufthavn tidligt søndag d. 16. januar, og efter små 5 timers paskontrol-limbo betrådte jeg endelig sydafrikansk jord.
En lille køretur senere stod jeg foran et lejlighedskompleks, som nemt kan forveksle med Fort Knox. Her stod jeg så og ventede, indtil de tre gitterporte gled til side, og min midlertidige ’flatmate’ Stephen kom til syne. Andrew, Stephen’s storebror, som jeg deler lejligheden med nu, befandt sig på daværende tidspunkt stadig i Namibia. Tilstedeværelsen af diverse sikkerhedsforanstaltninger (gitter for døre og vinduer, automatiske porte, pigtrådshegn m.m.) fik den lille paranoide dansker inden i mig til at tænke over, hvordan jeg skulle komme ud, hvis der udbrød brand, og hele molevitten nu kortsluttede. 

Den første uge gik med orientering, hvor alle os internationale studerende fik et overlevelses kursus i ”what to do and what NOT to do” i Sydafrika. Der var for det meste tale om praktiske informationer – ikke videre spændende. Vi blev bl.a. frarådet at gå på vandretur alene i de omkringliggende bjerge, eftersom de havde haft et par uheldige oplevelser med leoparder – Say what?!!
Samtidig blev vi forberedt på, hvordan vi nu bedst takler det kulturchok, vi uden tvivl vil opleve. Og i den forbindelse blev vi rådet til at: ’ride den positive bølge, så længe det overhoved var muligt’, eftersom det her jo nu engang er Afrika. Personlig valgte jeg dog at drukne i bølgen samme dag – da jeg i arrigskab, over at have gået forvildet rundt i Stellenbosch i nogle timer, kylede mit bykort i nærmeste skraldespand.  Gadenavne er ikke noget, de gør det store ud af hernede – hvilket er problematisk, når stedsans for mit vedkommende ligeså godt kan være en by i Rusland.

Den smukke sydafrikanske natur fik mig dog hurtigt op på bølgen igen. Stellenbosch er en gammel by, som fungerer som centrum for de mange forskellige vingårde, der omgiver den.
Trods de mange sikkerhedsforanstaltninger er min lejlighed helt perfekt. Den ligger lige ved siden af campus og fem minutter fra centrum – tak gumtree.co.za. Det skal dog siges, at vi ikke har nogen ovn, eftersom Andrew mente, at det var mere praktisk at bytte den til et barskab – What can I say?